Tilmeld: Hun:Kan Festival

Dagens gang

Efterskolen er dit hjem, dine venners hjem, din skole, din musikskole og din ungdomsklub på en og samme gang.

Din kontaktgruppe er din familie for et år, som du spiser alle måltider med.

Dine lærere er både vejledere, musikalske sparringspartnere, lektiehjælpere, hyggeonkler og ansvarlige voksne hvis der opstår noget, dag og nat.

TidMandag
7.15-7.45Morgenmad 
7.45-8.00Tandbørste mv.
8.00-8.30Morgensamling
8.30-9.50Undervisning
9.50-10.10Pause
10.10-11.30Undervisning
11.30-12.00Rengøring
12.00-12.30Frokost
12.30-13.00Pause
13.00-14.30Undervisning
14.30-14.45Pause
14.45-15.30Undervisning
15.30-16.15Undervisning /fritid
16.15-17.00Fritid
17.00-17.45Lydpause
18.00-18.30Aftensmad
18.30-22.15Fritid
22.15På gangen
22.30I seng
23.00Godnat, sluk lys

Morgenritual

Morgenmad er kl 7.15 og bliver efterfulgt af en hurtig klargøring af værelset.

Morgensamling er fast hver dag kl 8.00 og kan indeholde alt fra morgensang, radioavis, diskussionsoplæg, minikoncerter og meget mere.

Morgensamlingen går på tur mellem de ansatte, som fastsætter indholdet.

Undervisning

Undervisningen hos os ligger typisk i 2x 45 min ad gangen. Og vil ligge i ca 4 “blokke” i løbet af dagen.

Blokkenesindhold varierer selvsagt henover ugen og indeholder alle fag, både de kreative/musiske og de boglige.

Stilletime (Lydpause)

Alt efter hvilken dag det er og hvilken stamklasse du er tilknyttet vil du få fri mellem kl 14.30 og 17.

Hver dag mellem 17 og 17.50 er du på dit værelse med din roomie, og kan snakke, læse lektier, slappe af eller lignende.

Efterskoledagen er krævende, og nu kl. 17 kun halvt overstået, og derfor er denne tvungne pause et kærkomment pusterum.

Fritid

Tiden indtil stilletimen og efter aftensmad er din egen.

Fritiden kan du bruge som du vil i vores øvelokaler og øvrige faciliteter både inde og ude – og er det godt vejr er der strand tæt på, mulighed for skovture, fodboldkampe eller hvad man nu engang lyster.

Aftenritual

Kl. 21 er der aftenkaffe og kage eller lignende hvis du ellers har tid og ikke er igang i et af vores studier med dit næste hit.

22.15 skal man være på gangene og gøre sig klar til natten.

22.30 kommer lærerne og siger godnat og det forventes at du sover ca. kl 23.

Tilsyn

Der er voksentilsyn 24/7 på skolen når der er elever.

Efter endt undervisningsdag tager 2 lærere over (aftenvagterne) og både hjælper dig med hvad du har behov for samt sætter gang i forskellige aktiviteter. 

Aftenvagten går hjem kl 23.30 hvor nattevagten overtager, som er en af de ansatte, der bor i en af skolens boliger.

Det er ham/hende der tager telefonen om natten hvis der opstår et behov af den ene eller anden grund.


Bedste Musikefterskole i Danmark - det er så fedt

Det allerbedste ved at gå på Baaring Efterskole er helt klart fællesskabet.

Der spilles musik på kryds og tværs af køn, årgange og fagligt niveau.

Det er så fedt.

Marie, 9. kl. 22/23

Start dit efterskole eventyr

"Det år lærte mig at hvile i mig selv både på scenen og socialt, og det har givet mig nogle venskaber og minder, som jeg aldrig vil være for uden" - Ida Falbe-Hansen, årgang 17/18