16. maj – Katinka på: Hun:Kan Festival

Hovedfag

Hovedfag fylder 4 timer om ugen i dit skema

Du følger undervisningen igennem hele året i alle almindelige skoleuger

Musiker

BAND / SAMMENSPIL / GENREKENDSKAB / IMPROVISATION

Musikerhovedfag er til dig, der vil indgå i bandsammenhæng som instrumentalist.

Med 4 ugentlige lektioner er der tid til at gå i dybden med kunsten at spille sammen, samt få opøvet repetoire til vores koncerter og caféarrangementer. Alle typer instrumenter er velkomne.

Rytmisk musik er baseret på improvisation og interaktion mellem musikerne.

Med udgangspunkt i det skabende og umiddelbare skal der spilles, lyttes, grines, leges og svedes gennem processen, for at opdage, hvad der virkelig får musikken til at swinge.

Alle musikerelever placeres på sammenspilshold, der i sammensætning tager hensyn til den enkeltes forudsætninger.

Musik

Sanger

Sanger

PERFORMANCE / BAND / SANGTEKNIK / VOKALKOR

Stemmens potentiale skal udforskes og eleven udvikler sine evner som sanger i en fælles proces med andre.

Der skal eksperimenteres med stemmens musikalske udtryk og forskellige vokale roller.

Sangerhovedfag indebærer undervisning i forskellig sangteknik, stemmepleje, performance, teatersang, improvisation og vokalkor, samt regulær bandundervisning i samarbejde med musikerfaget.

Alle vil blive tilknyttet et sammenspilshold hvor man vil indgå som solist og korsanger. 2 ugentlige lektioner i hovedfaget + 2 ugentlige lektioner med band


Sangskriver

TEKSTSKRIVNING / KOMPOSITION / FØLELSER / NÆSTE HIT

Sangskriverfaget omhandler alle facetter af sangskrivningens kunst og byder på undervisning i tekstskrivning, sammensætning af akkorder, skrive- & kompositionsøvelser.

Sang arrangement samt inspiration fra vores tilknyttede undervisere der alle har en aktiv sangskriverkarriere og masser af erfaring at øse ud af.

4 ugentlige lektioner, undervisning både på hold og individuelt.

Målet er at give eleven midler til at fortælle alle de historier de måtte have på hjertet og i ærmet.

Sangskriver linjen på efterskole

Producer

Producer

INDSPILNING / LYDMIX / MIKROFONER / MUSIKPRODUKTION

Musikproduktion er mindst ligeså vigtigt som aktivt at udøve musikken.

Her arbejder vi med indspilningsteknik, kendskab til mikrofoner og andet grej.

Hvad er et hit, og hvorfor er det et hit, hvilke virkemidler har produceren at gøre godt med i en professionel indspilningssituation?

Hvad løfter sangen og hvilken retning skal nummeret tage?

Undervisningen foregår i vores eget studie og drejer sig om indspilningsteknik, læren om mikrofontyper og placering.

Producereleverne tager kørekort til studiet og det kan frit benyttes i fritiden. Vi arbejder typisk med programmet Pro Tools og undervisningen er fordelt på 4 ugentlige lektioner – både på hold og individuelt.

Målet er at give eleven midler til at fortælle alle de historier de måtte have på hjertet og i ærmet.


Beat-maker

TRACKS / BEATS / LYDKUNST / LIVE PERFORMANCE

Roder du med Ableton Live eller lignende?

Synes du Midi er fedt?

Ønsker du at bruge din computer som instrument til at lave dine egne tracks og beats?

Vi arbejder med alle aspekter af computermusik og beats samt kendskab til lyd og lydafvikling generelt med masser af både teori og praksis.

Elektronisk musik

Bedste Musikefterskole i Danmark - det er så fedt

Det allerbedste ved at gå på Baaring Efterskole er helt klart fællesskabet.

Der spilles musik på kryds og tværs af køn, årgange og fagligt niveau.

Det er så fedt.

Marie, 9. kl. 22/23

Start dit efterskole eventyr

"Det år lærte mig at hvile i mig selv både på scenen og socialt, og det har givet mig nogle venskaber og minder, som jeg aldrig vil være for uden" - Ida Falbe-Hansen, årgang 17/18