16. maj – Katinka på: Hun:Kan Festival

Kost og mad

Vi er vilde med mad på Baaring Efterskole! Ja – vi nærer så stor kærlighed til lækker mad, at vi har to kokke til at lave sund og nærende mad til dig! 

Så får du masser af energi og overskud til at koncentrere dig om at spille musik og være sammen med dine venner.

Og du kan komme med forslag til menuen!

Årstidens mad, økologi og bæredygtighed

Den mad du spiser nede i vores hyggelige spisesal tager udgangspunkt i årstidens råvarer.

Maden er overvejende økologisk og lavet fra bunden af friske råvarer.

Så passer vi på os selv og klimaet!  

Glæder du dig til at guffe hjemmelavede æbletærter til  efteråret?
Til at spise rodfrugt- og ovnfritter, når det bliver vinter?
Måske mest af alt til foråret og sommerens salater? 

Der topper du nemlig din pizza med sprød rucola fra køkkenhaven!

Der tages salat

Lækker pizza

Nu vi er ved pizza

Ja vi indrømmer det – vi elsker pizza! Så meget at vi er ved at bygge vores egen store udendørs pizzaovn! 

Du kan godt glæde dig! 

Når bålet har varmet pizzaovnen godt igennem, skal du hjælpe med at lave din egen pizza!

Glæd dig til at sætte tænderne i en knasende sprød pizza med masser af smeltet ost.


En efterskole på Fyn omgivet af lokale råvarer

Fik vi sagt at vi selv plukker æblerne nede på den lokale frugtplantage? 

Du skal nemlig også en tur i marken og se, hvor maden kommer fra.

Æbler der er røde

Guitarspil mellem måltiderne

Hygge og mad – dine måltider

Hygge og socialt samvær under måltiderne vægtes højt. 

I slutningen af middags- og aftensmåltidet gives der eventuelle informationer, og eleverne sidder og hygger sig, indtil der siges velbekomme. 

I danmark er der et væld af højtider året rundt. Dem og deres madtraditioner vil du også lære at kende under dit ophold på Baaring Efterskole.


Lidt fakta

  • Du får tilbudt 6 måltider om dagen
  • Vi tager udgangspunkt i de officielle kostråd med 6 måltider om dagen!
  • Vi spiser efter årstiderne
  • Alle måltider serveres i vores hyggelige spisesal
  • Til alle måltider er der mulighed for frugt og grønt
  • Der serveres vand til alle måltider til morgen- og aftensmad
  • Vi tager hensyn til specifikke kostbehov, allergier, intolerence og andet
  • Du har mulighed for at vælge vegetarisk/vegansk mad
  • Alle elever har skiftende køkkentjanser, hvor man hjælper med at servere, klaregøre og rydde op
Sund mad

Det var egentlig et nemt valg

Jeg har været på camp her tidligere, og så havde jeg ikke behov for at kigge på andre efterskoler.

Kærlighed ved første blik.

Oliver, 10. kl. 22/23

Oliver på musikefterskole

Musik, uddannelse & oplevelser for livet

"Det år lærte mig at hvile i mig selv både på scenen og socialt, og det har givet mig nogle venskaber og minder, som jeg aldrig vil være for uden" - Ida Falbe-Hansen, årgang 17/18