MusikFacts
Er du klar til at dykke ned i musikken, dygtiggøre dig og lære nyt?
Sammen med dig og 80 andre musikglade mennesker skaber vi vores helt eget DNA. Her får det musikalske fællesskab lov at leve, og vi er sammen om at skabe det fede efterskoleår.
Byg dit eget efterskoleår
På Baaring kan du designe dit efterskoleår, som du vil – i hvert fald når det kommer til dine kreative fag.
Som den eneste musikefterskole i Danmark udbyder vi nemlig både HOVEDFAG, SIDEFAG og VALGFAG, som du alle selv vælger. På den måde kan du bruge tid på lige det, der interesserer dig.
Dit hovedfag har du hele året, så du kan fordybe og udvikle dig mest muligt. Sidefag og valgfag skifter hele fire gange om året – her kan du enten vælge det samme flere gange eller prøve forskellige ting af, du bestemmer!
Et år fyldt med musik
Hos os er hverdagen fyldt med musik. Ud over dine hovedfag, sidefag og valgfag er der:
- Morgensang
- Fællessang
- Soloundervisning
- Fælleskor
- Jamcaféer
- Musikbranche-undervisning
- Teori- og hørelære
- Fritidsbands
- Banddoktor
- Koncerter
På skolen har vi kun konservatorieuddannede musiklærere – ingen undtagelser. Netop derfor kan vi omfavne alle – både dig, der er til jazz, til metal, til dansktop eller til alt derimellem. Her skaber vi nemlig vores helt egen lyd og tilgang til musikken.
Mulighed for - og lyst til udvikling
Som elev modtager du soloundervisning i løbet af dit efterskoleår. Det er naturligvis inkluderet i prisen for dit efterskoleophold. Soloundervisningen er vigtig, når du skal udvikle og dygtiggøre dig musikalsk. Sammen med vores dygtige undervisere finder du din egen måde at spille og synge på.
Selvom vi har knalddygtige undervisere, betyder det ikke, at du skal være det fra start. På Baaring Musikefterskole er der nemlig plads til alle. Både dig, der er nybegynder og dig, der har dyrket musikken i mange år. Det vigtigste er, at du har lysten og kærligheden til musikken. Og at du har ambitioner om at blive bedre – uanset dit niveau fra start.
Der spilles musik på kryds og tværs af køn, årgange og fagligt niveau.
Det er så fedt.
Marie, 9. kl. 22/23
Kærlighed ved første blik.
Oliver, 10. kl. 22/23
I år er jeg derudover meget optaget af at udvikle mig musikalsk.'
Benedicte, 10. kl. 2-årselev 22/23
Derfor har jeg også valgt prøvefri 10.kl, for at kunne have fokus på musikken i stedet for prøverne til sommer.
Josephine, 10. Decim 22/23
Du har plads til at drømme og gøre musikken til lige præcis det som man gerne vil have den til at være.
Jeg spiller fortsat masser af musik og havde nok ikke holdt ved, hvis det ikke var for Baaring efterskole.
Frederik Blicher, årgang 17/18