MusikFacts

Er du klar til at dykke ned i musikken, dygtiggøre dig og lære nyt? 

Sammen med dig og 80 andre musikglade mennesker skaber vi vores helt eget DNA. Her får det musikalske fællesskab lov at leve, og vi er sammen om at skabe det fede efterskoleår.

Byg dit eget efterskoleår

På Baaring kan du designe dit efterskoleår, som du vil – i hvert fald når det kommer til dine kreative fag.

På vores musikefterskole udbyder vi HOVEDFAG, SIDEFAG og en masse spændende VALGFAG. 

Dit hovedfag har du hele året, så du kan fordybe og udvikle dig mest muligt.

Valgfag skifter hele fire gange om året – her kan du enten vælge det samme flere gange eller prøve forskellige ting af. Du bestemmer!

Elev-band giver koncert på efterskole
Pige synger på scene på musik efterskole

Et år fyldt med musik​

Hos os er hverdagen fyldt med musik. Ud over dine hovedfag og valgfag er der:

  • Morgensang
  • Fællessang
  • Soloundervisning
  • Fælleskor
  • Jamcaféer
  • Musikbranche-undervisning
  • Teori- og hørelære
  • Fritidsbands
  • Banddoktor
  • Koncerter

På skolen har vi kun konservatorieuddannede musiklærere – ingen undtagelser. Netop derfor kan vi omfavne alle – både dig, der er til jazz, til metal, til dansktop eller til alt derimellem. Her skaber vi nemlig vores helt egen lyd og tilgang til musikken.

Mulighed for - og lyst til udvikling

Som elev modtager du soloundervisning i løbet af dit efterskoleår. Det er naturligvis inkluderet i prisen for dit efterskoleophold. Soloundervisningen er vigtig, når du skal udvikle og dygtiggøre dig musikalsk. Sammen med vores dygtige undervisere finder du din egen måde at spille og synge på.

 

Selvom vi har knalddygtige undervisere, betyder det ikke, at du skal være det fra start. På Baaring Musikefterskole er der nemlig plads til alle. Både dig, der er nybegynder og dig, der har dyrket musikken i mange år. Det vigtigste er, at du har lysten og kærligheden til musikken. Og at du har ambitioner om at blive bedre – uanset dit niveau fra start.

Dreng lærer elektronisk musik på efterskole