Efterskolernes Dag 2025
På Baaring er der nemlig en helt særlig ånd – hvor musikken strømmer og kreativiteten har frit spil.
Kom og mærk stemningen til Efterskolernes Dag!
Besøg Baaring på Efterskolernes Dag!
Søndag d. 28. september fra kl. 12.00 – 17.00 byder vi indenfor på vores skønne efterskole.
På denne dag har du mulighed for at opleve Baaring Musikefterskole helt tæt på og mærke skolens sjæl og musikalske vibe. Tag din familie under armen og få en fornemmelse af, hvad et år på Baaring byder på.
Bliv klogere på skolens værdier, faglighed og tilbud – og mød måske en fremtidig klassekammerat.
På dagen kan du se frem til at:
- Møde vores søde elever, der står klar til at modtage dig på gårdspladsen og glæder sig til at vise dig rundt.
- Smage på vores signatur-retter lavet af eleverne og vores to hjertevarme kokke.
- Lytte med, når eleverne giver den gas i øvelokalerne.
- Se værelserne, musikhuset, fællesarealerne og køkkenet.
- Få dig en snak med en af vores dygtige efterskolelærere – måske din kommende.


Program til Efterskolernes Dag
Dagens Program (kan opleves i den rækkefølge, som passer dig)
- 12.00: Rundvisningerne starter
- 12.30: Info ved forstanderen og en lille koncert med eleverne
- 13.00: Rundvisninger og samtaler
- 14.00: Info ved forstanderen og en lille koncert med eleverne
- 14.30: Rundvisninger og samtaler
- 15.30: Info ved forstanderen og en lille koncert med eleverne
- 16.00: Rundvisninger og samtaler
Sammensæt dit eget efterskoleår!
På Baaring kan du designe dit år som du vil – i hvert fald når det kommer til dine fag. Som den eneste musikefterskole i Danmark udbyder vi nemlig både HOVEDFAG og VALGFAG – på den måde kan du vælge lige det, der interesserer dig! Side- og valgfag kan du vælge to gange om året! Hovedfag vælges fra årets start, så du kan fordybe dig og udvikle dig mest muligt.
Alle elever modtager SOLOUNDERVISNING, og det er selvfølgelig inkluderet i prisen for dit efterskoleophold. Solo er vigtigt, når du skal udvikle og dygtiggøre dig musikalsk – både personligt og i samspil med andre. Sammen finder vi din måde at spille og synge på.
Et år fyldt med musik
På Baaring er hverdagen fyldt med musk: Her morgensang og fællessang, fælleskor, musik- og jamcaféer, fritidsbands, banddoktor og meget mere.
I løbet af året har vi mange anderledes projekter, musikuger, festivaller, hovedfagsturné, koncerter, udenlandsrejse og meget mere.
Turné
Årets højdepunkt og flagskib – oplev hvordan det er at være på en helt ægte turné! Og her mener vi med bands, udstyr, gear, scene, lyd og lys. Sammen mærker vi fællesskabet og stoltheden, når vi spiller koncerter på nogle af Danmarks største spillesteder og viser hvad vi sammen har skabt og udviklet.


Undervisning på Baaring
På Baaring er der plads til alle! Både dig, der er nybegynder og dig, der har dyrket musikken i mange år. Det vigtigste er, at du har lysten og kærligheden til musikken. Og at du har ambitioner om at blive bedre – uanset dit niveau fra start.
Hos os har vi kun konservatorieuddannede musiklærere – ingen undtagelser. Netop derfor kan vi omfavne alle – både dig der er til rytmisk, til klassisk, til folkemusik eller til alt derimellem. Her skaber vi nemlig vores helt egen lyd og take på musikken.
Vi tilbyder både 9. klasse, 10. klasse og DECIM (vores 10. prøvefri årgang).
At overgive sig til et fællesskab, møde unge fra hele landet, åbne sig og blive større. Blive udfordret, på det musiske, på mod, på kærlighed, på sine egne og andres grænser. At møde voksne der gider og voksne der brænder.
At blive til sig selv.
Vores barn blev mærkbart større og fik et udsyn, det ville have taget mange år at finde.
– Emil, Rumles far
Derfor har jeg også valgt prøvefri 10.kl, for at kunne have fokus på musikken i stedet for prøverne til sommer.
Josephine, 10. Decim 22/23
Samtidig er det forfriskende, at Baaring ikke tager sig selv så højtideligt. Der er en stemning og en lærerstab, der giver plads til elever, som på mange måder selv har skabt “Baaring Efterskole 24/25”.
Lone Krogsbøll, Mollys mor
Der spilles musik på kryds og tværs af køn, årgange og fagligt niveau.
Det er så fedt.
Marie, 9. kl. 22/23
Kærlighed ved første blik.
Oliver, 10. kl. 22/23
I år er jeg derudover meget optaget af at udvikle mig musikalsk.'
Benedicte, 10. kl. 2-årselev 22/23