9. KLASSE – 10. KLASSE
Vi er en ambitiøs skole, både indenfor det kreative og de obligatoriske skolefag. Vi ønsker, at du får de bedste forudsætninger for at gå videre i uddannelsessystemet, og har stor fokus på din faglige og personlige udvikling.
Vores læringsmiljø er præget af tillid, respekt og tolerance, og veksler mellem traditionel klasseundervisning og en projektorienteret tilgang, hvor der er mulighed for ekstra fordybelse.
Vores musikefterskole på Fyn tilbyder 9. og 10. klasse med niveaudeling/differentieret undervisning, så der er flere ressourcer, hvis du enten har brug for ekstra hjælp, eller gerne vil udfordres ekstra på din faglighed. En del af undervisningen foregår i mindre hold, hvor 9. og 10. klasse er blandet, hvor der er mulighed for at hjælpe dig på dit niveau.
Undervisningen i 9. klasse på Baaring Musikefterskole er rettet mod folkeskolens afgangsprøver (FP9) og undervisningen i 10. klasse er rettet i mod folkeskolens 10. klassesprøve (FP10) i Dansk, Engelsk og Matematik. I 10. klasse udbydes Tysk, Fransk og Fysik/Kemi som vedligeholdelsesfag, hvor der ikke føres til prøve.
Derudover tilbyder vi en 10. årgang uden prøver med flere forskellige projektforløb og fokus.
For alle de prøveforberedende fag gælder det, at folkeskolens formål i de enkelte fag også gælder for fagene på Baaring Musikefterskole.
Fagene følger således ”Fælles Mål” og ”Vejledende forslag til læseplan”.
Eller hvis du bare er klar:
Lektiehjælp
Du møder alle dine lærere på tilsyn i løbet af ugen, så du har altid mulighed for at spørge om hjælp til dine lektier. Det kan bl.a. ske i lydpausen kl. 17-18, hvor lærerne går rundt og besøger jer på værelserne. Derudover vil der med jævne mellemrum blive tilbudt lektiecafé i aftentimerne.
Inklusionstilbud
Har du brug for ekstra hjælp til lektier og til at strukturere din hverdag, kan du blive tilbudt vores inklusionstilbud.
På Baaring Musikefterskole tilbyder vi nemlig supplerende støtte med henblik på den enkelte elevs inklusion i den almindelige undervisning. Inklusionstilbuddet indeholder:
– en skriftlig aftale om, at eleven deltager i supplerende undervisnings- og lektiehjælp i mindst en time om ugen. Timen er med fokus på støtte og hjælp til at strukturere hverdagen og lektier samt at få lavet lektierne.
– samtaler med kontaktlærer og trivselslærer omkring elevens personlige, sociale og faglige udvikling. Herunder forberedelse og evaluering af elevens deltagelse i undervisningen med fokus på bl. a. struktur og overblik.
Der spilles musik på kryds og tværs af køn, årgange og fagligt niveau.
Det er så fedt.
Marie, 9. kl. 22/23
Kærlighed ved første blik.
Oliver, 10. kl. 22/23
I år er jeg derudover meget optaget af at udvikle mig musikalsk.'
Benedicte, 10. kl. 2-årselev 22/23
Derfor har jeg også valgt prøvefri 10.kl, for at kunne have fokus på musikken i stedet for prøverne til sommer.
Josephine, 10. Decim 22/23
Du har plads til at drømme og gøre musikken til lige præcis det som man gerne vil have den til at være.
Jeg spiller fortsat masser af musik og havde nok ikke holdt ved, hvis det ikke var for Baaring efterskole.
Frederik Blicher, årgang 17/18