Benjamins vej til helvede
Mød Benjamin, som er gået fra aldrig at have modtaget undervisning, da han startede på musikefterskole i Baaring for 12 år siden, til nu sammen med sit band, Persecutor, at skulle spille åbningskoncerten på Copenhell 2024. 🤘🎸
Benjamin og bandet Persecutor spiller thrash metal
Fotos: JN Lightning Photography og Rolf Meldgaard
Hvornår blev du for alvor optaget af musikken?
Jeg har to ældre halvsøskende, som introducerede mig til noget lidt tungere musik, da jeg var 8-10 år gammel, og jeg syntes, de var lidt seje, de der guitarister. Jeg havde aldrig fået undervisning før jeg startede på efterskolen, så jeg havde totalt meget blod på tanden til at lære noget.
Hvad har du taget med dig fra dit år i Baaring?
Det korte svar: Mange ting! Men det vigtigste er nok det her med at arbejde for tingene og være nysgerrig rent musikalsk, tror jeg. Også være modtagelig og åben overfor andre genrer, end det, man lige selv kommer med. Hele det med at gå på efterskole – at vænne sig til at være én blandt mange. Man lærer at agere i fællesskabet, man bliver mere tolerant og dygtigere til at læse andre mennesker og at rumme dem.
Hvad sker der for dig musikalsk lige nu?
Lige nu er det vildt! Vi lavede en plade med Persecutor sidste år, der kom i oktober. I januar spillede vi på ”When Copenhell Freezes Over”, som er Copenhells showcase med en masse branchefolk, og kort efter gik det pludselig stærkt – vi blev booket til en Europa-tour som support for Illdisposed (legendarisk aarhusiansk metalband) om fredagen, og mandagen efter kom der mail med en booking til Copenhell. Vi skal simpelthen åbne ballet onsdag på Pandæmonium! Det er Crazy…
Hvad drømmer du om at opnå med musikken i fremtiden?
Jeg vil selvfølgelig allerhelst kunne leve af at spille musik på et tidspunkt, men det næste delmål lige nu er at kunne gå ned på fx en 4-dages arbejdsuge. Det at gå ned i tid på jobbet skulle egentlig ikke være for at kunne spille mere, men lige så meget for at kunne puste lidt ud en gang imellem, og kunne have sig selv med i processen. Det er en tendens, der er kommet i branchen – at det faktisk er okay at sige, at nu trækker vi lige stikket i en periode, hvis man har brug for det. Det er der en anden respekt for nu, heldigvis.
